Det er 35 år siden, Nordea-fonden blev stiftet på baggrund af den herreløse kapital i Sparekassen SDS.
Siden er formuen vokset og vokset, og den udgør i dag cirka 15 milliarder kroner.
Det kræver en velgennemtænkt plan og etiske overvejelser at forvalte så mange penge, særligt når afkastet skal bruges til almennyttige uddelinger.
Nordea-fondens bestyrelse, der blandt andre tæller to tidligere direktører i Nordea Bank Danmark, Peter Schütze og Torben Laustsen, har netop revideret investeringsstrategien og præsenteret en opdateret version for årene 2024 til 2028.
Ifølge fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen, indeholder den nye strategi flere væsentlige nybrud. Det fortæller han i et interview med Fundats, hvor han også løfter sløret for en af sidste års konkrete investeringsbeslutninger, som havde en ”historisk dimension.”
Ansvar for transparens
En af de markante nyskabelser i den opdaterede investeringsstrategi er at sikre fuld gennemsigtighed om fondens investeringer på samme måde, som det i en lang årrække har været praksis i for eksempel pensionskasser.
Det betyder, at det nu er muligt for offentligheden at se præcis hvilke aktiver, formuen er placeret i, på tværs af alle aktivklasser. Herunder også fondens porteføljeinvesteringer i aktie- og obligationer for i alt cirka 2,6 milliarder kroner. Fra Nordea-fondens hjemmeside kan man nu klikke sig direkte frem til beholdningslisterne i de investeringsforeninger, som fonden har købt sig ind i via tre forskellige kapitalforvaltere.
Alle vores konkrete investeringer bliver offentliggjort ligesom alle vores konkrete uddelinger
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
”Ligesom med vores øvrige indsatser synes vi, at det er væsentligt, at vi arbejder målrettet med at være mere og mere transparente i vores arbejde. Forventningen til og opfattelsen af, hvad gennemsigtighed indebærer, flytter sig hele tiden. Derfor er vi også nødt til at flytte os hele tiden, og derfor har vi prøvet at skabe en gennemsigtighed om vores investeringer, som modsvarer vores gennemsigtighed med uddelingsarbejdet. Alle vores konkrete investeringer bliver offentliggjort ligesom alle vores konkrete uddelinger. Lige nu synes vi, at vi står et sted, hvor vi rammer et fint niveau. Vi prøver på at gøre os umage for også at være dygtige til transparens,” siger Henrik Lehmann Andersen
Hvorfor synes I, det er vigtigt også at have gennemsigtighed om investeringerne?
”Gennemsigtighed om investeringer er vigtigt, fordi det er den måde, vi tjener de penge, vi deler ud. Så det er en del af vores kerneopgave. Fonden er ejet af sit formål og har ikke nogen tilknytning til en virksomhed eller en offentlig forvaltning, så vi er nødt til selv at definere den grad af transparens, som vi mener, vi skal levere. Vi mener, at der skal være en grad af gennemsigtighed, netop fordi der ikke er andre, der stiller os til ansvar for det.”
Andre steder i samfundet har man længe haft fokus på gennemsigtighed omkring investeringer, for eksempel i pensionskasser, så hvorfor er det først nu, I åbner op?
”Det er først nu, at vi har nået et professionaliseringsniveau i vores investeringsarbejde, som gør, at vi er dygtige nok til at kunne levere ordentligt. Det har været en bevægelse lige som indenfor de andre områder, hvor vi er blevet mere professionelle, der gør, at er vi begyndt at kigge på, hvad de bedste på området gør, og det er typisk pensionsselskaberne. Så vi har set på, hvordan vi kan overføre de metodiske tilgange til vores verden på en måde, hvor det giver mening og samtidig er håndterbart for vores administration.”
Formålsrettede investeringer
Nordea-fonden hører til blandt de uddelende fonde, der har den bredest mulige formålsformulering i vedtægterne, som derfor giver bestyrelsen næsten helt frit valg på alle hylder:
”Fondens formål er, alt efter bestyrelsens frie skøn at virke for almennyttige og velgørende formål,” står der i fundatsen.
I en årrække har det formål været udmøntet i filantropiske strategier, der har fokus på projekter, som fremmer ”gode liv”. I den seneste uddelingsstrategi er missionen oversat til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. De senere år har fondens uddelingspolitik desuden haft mere fokus på bæredygtighed, som også fylder meget i fondens eksterne kommunikation.
Et andet af de nye tiltag i investeringsstrategien er muligheden for at bringe formuen i spil i forhold til det almennyttige formål. Det kan ske via såkaldt formålsrettede investeringer.
”Det går ud på, at vi i den opdaterede strategi har særligt fokus på at finde investeringsmuligheder, som rammer vores mission, nemlig at støtte aktiviteter der fremmer gode liv. Det gør vi i erkendelse af, at vi kan få rigtig meget gode liv for pengene, når vi deler dem ud, men vi kan også bidrage til at opnå det formål ved at investere nogle af vores penge i kommercielle aktiviteter, der befordrer gode liv. Det kan være inden for sundhed, motion, natur og kultur, ligesom når vi arbejder med uddelinger.”
”Så det handler om at få identificeret nogle relevante investeringer, som har et gode liv-perspektiv, og som derudover selvfølgelig også skal give et økonomisk afkast, som vi kan bruge til uddelinger,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Sundhed og it
Da formålsrettede investeringer er et helt nyt aspekt i investeringsstrategien, har fonden endnu ikke nogen konkrete bud på investeringsmuligheder inden for området.
”Men når vi fremover screener investeringsmuligheder, så har vi en særlig del af kikkertsigtet, der søger at finde noget, der knytter sig til de dimensioner. Det kan for eksempel være investeringer, der retter sig særligt mod børn og unge eller mod undervisningssektoren. Det kan også være forskellige typer af værktøjer til bedre mental sundhed, eller det kan være digitale løsninger, der kan få flere til at bevæge sig og motionere,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Vil det typisk være direkte investeringer?
”Nej, det er ikke der, vi starter. Det har vi ikke gjort os nok erfaringer til endnu, og vi har heller ikke man power nok til at arbejde med direkte investeringer. Så det, vi gør, er at prøve at finde kapitalforvaltere, som arbejder med det felt og sammensætter forskellige investeringsporteføljer, der retter sig mod sundhedssektoren eller andet inden for velfærdsområdet. Det må meget gerne være investeringer, der har et dansk fundament. I Danmark har vi jo for eksempel en stor koncentration af sportstech-virksomheder. Det vil sige firmaer, der blandt andet udvikler it-produkter og it-værktøjer inden for sport, motion og idræt.”
Har I nogen mål for, hvor stor en del af de frie midler, der skal placeres i kategorien formålsrettede investeringer?
”Nej, det har vi ikke endnu. Vi skal først have igangsat konkrete investeringer, som vi kan bygge vores erfaringer på. Det nye er, at den kolonne i vores aktivklasser, der hedder formålsrettede investeringer, er blevet åbnet og har fået en særlig status. Det er spændende og afspejler en international tendens i fondsverdenen. Vi ser jo også på vores internationale kolleger, som for nogles vedkommende er kommet langt på dette felt og er blevet ret eksplicitte i forhold til, hvad de mener med formålsrettede investeringer. Det er meget inspirerende, og dem prøver vi at lære af.”
Koncentrationsrisiko
Af historiske årsager har fonden stadig en meget stor del af sine investeringer i Nordea Bank-aktien. Fonden ejer godt fire procent af banken, som er Nordens største bank med hovedsæde i Finland. I modsætning til andre sparekassefonde har Nordea-fonden dog ikke et erhvervsmæssigt formål, der forpligter bestyrelsen til at videreføre det gamle pengeinstitut via et medejerskab. Det er eksempelvis tilfældet for Spar Nord Fonden og Fonden for Fynske Bank, hvis vedtægter indebærer, at de skal fastholde deres medejerskab af det fortsættende bankaktieselskab.
Derimod er tilknytningen til Nordea Bank eksplicit skrevet ud af formålet i forbindelse med senere vedtægtsændringer i Nordea-fonden. I stedet er der nu lagt vægt på økonomisk ansvarlig kapitalforvaltning, idet det i dag fremgår af fundatsen, at ”fondens midler skal anbringes forsvarligt og bedst muligt.” Denne nye bestemmelse har til hensigt at sikre passende og forsvarlig risikospredning, og formuleringen kom ind i vedtægten med henvisning til de formuleringer, der gælder for formueanbringelse i loven for ikke-erhvervsdrivende fonde.
De sidste syv til otte år har fonden offentligt fortalt, at ledelsen arbejder på aktivt at nedbringe sin risikoeksponering på Nordea Bank Abp, og det fremgår af hjemmesiden, at koncentration på Nordea-aktierne er faldet fra 89 procent af fondsformuen i 2016 til 77 procent i 2023. Men samtidig kan man i fondens regnskaber læse, at beholdningen af Nordea-aktier i 2016 er præcis den samme, som den var den 31. december 2022. Fonden har i hele perioden ejet 158.217.447 styk Nordea-aktier.
”Nu har vi cirka tre fjerdele placeret i Nordea-aktier og den sidste fjerdedel er i alt muligt andet. Den udvikling er sket på den måde, at bestyrelsen i 2016/2017 tog en aktiv beslutning om at diversificere, så vores koncentration blev mindre – og vi ville gøre det organisk ved, at den del af vores indtjening, som ikke blev uddelt, skulle investeres i andre aktiver, som ikke var Nordea eller andre finansielle selskaber. Det betyder, at vores porteføljeinvesteringer har en minimal eksponering mod bank og finans.”
Er det så særligt diversificeret, når vi stadig har tre fjerdele af pengene i én aktie. Nej, det er det ikke, men det er en retning, der udvikler sig kontinuerligt
”Er det så særligt diversificeret, når vi stadig har tre fjerdele af pengene i én aktie. Nej, det er det ikke, men det er en retning, der udvikler sig kontinuerligt. Den historiske kobling til Nordea betyder, at vi bevarer den ejerandel, som vi har haft gennem årene.”
Vil det sige, at I ikke har frasolgt Nordea-aktier i den periode, hvor I har forfulgt en aktiv diversificeringsstrategi?
”Jo, indenfor det sidste år har vi solgt fra. Udbyttebetalingerne har stor betydning for vores indtjening, men da det er gået så godt for Nordea, gennemfører banken et aktietilbagekøbsprogram, som betyder, at vores ejerandel stiger. Og det er vi ikke interesseret i, så derfor har vi frasolgt aktier, sådan at vi holder os på samme ejerandel, som vi havde før aktietilbagekøbsprogrammet. Derfor solgte vi sidste år lidt over fire millioner aktier.”
”Det er første gang nogensinde, at vi frasælger Nordea-aktier. På den måde har det en historisk dimension, og det er udløst af, at Nordea Bank har haft den strategi med at købe egne aktier.”
Nu står I så i en situation, hvor 77 procent af formuen, svarende til cirka ti milliarder kroner, er placeret i Nordea-aktien. Jeg forstår, at det skyldes den historiske tilknytning til banken. På den anden side refererer jeres nye investeringsstrategi også til dét, der står i jeres vedtægter – nemlig at formuen skal investeres forsvarligt og bedst muligt. Mener du, at en koncentration på 77 procent ud fra et økonomisk og juridisk synspunkt harmonerer med bestemmelsen i jeres vedtægter?
”Det er ikke mig, men vores bestyrelse, der tager den type beslutninger. Men jeg er faktisk stolt over, at vi er nået dertil, hvor vi er, i betragtning af at vi i de første 20 år af vores levetid kun har haft én investering. Så jeg synes, det er en rigtig fin udvikling og med en fin tilgang til vores historiske ophæng på sparekasserne og bankens etablering. Historisk set har det også været en god investering.”
Historisk set har det også været en god investering
”Hvis vi havde gjort som andre af vores fondskolleger, nemlig at frasælge hele den historiske beholdning af bankaktier for mange år siden, så ville det sikkert også været gået fint. Men vores bestyrelse har den holdning, at vi fastholder den strategi. Det er en holdning og en beslutningskraft, bestyrelsen har. Det er sådan, det er skruet sammen, og det synes jeg er rigtig fint.”
Har det valg noget at gøre med, at der i en årrække har siddet to tidligere topchefer i Nordea Bank Danmark i bestyrelsen? Er det i virkeligheden på grund af veneration for banken, at I fortsat har en koncentrationsgrad, som ud fra et økonomisk synspunkt står i kontrast til jeres vedtægter?
”Min tolkning af vores vedtægter, er, at den metode, vi har valgt, også overholder bestemmelsen om forsvarligt og bedst muligt. Og det har ikke noget at gøre med hvilken baggrund dem, der sidder i bestyrelsen, har. Det er en fælles tilgang i bestyrelsen, og hvis et flertal i bestyrelsen ville noget andet, så kunne de gøre det.”
Etik trumfer afkast
Den opdaterede investeringsstrategi indeholder desuden et skærpet fokus på etiske investeringer. Endda så meget, at etikken trumfer det finansielle afkast, fremgår det af strategien
I afsnittet om etiske retningslinjer er der blandt andet tale om ESG, og det fremgår desuden, at:
”Overholdelse af de etiske retningslinjer tillægges afgørende vægt. Det betyder, at finansielt attraktive investeringer fravælges, hvis de etiske retningslinjer ikke er overholdt.”
Men udover de almindelige principper som UN Global Compact, FN’s verdensmål og formuleringer om, at investeringerne skal overholde love og konventioner, har fonden ikke foretaget mange konkrete etiske afgrænsninger.
Et meget klart fravalg er dog investeringer i tobak. Til gengæld er for eksempel våben, alkohol eller gambling ikke omtalt som et fravalg, og bestyrelsen har heller brugt mange ord på at definere elementerne i den rammesættende ESG-model.
For eksempel fremgår det af de etiske retningslinjer, at fonden ikke investerer i selskaber, ”der vedvarende rapporteres at belaste miljøet mere end den nationale lovgivning eller vedvarende overtræder menneskerettighederne.”
Retningslinjerne forholder sig derimod meget klart og tydeligt til investeringsbeslutninger, der vedrører udvinding af fossile brændstoffer.
”Fonden ønsker at udfase investeringer i udvinding af fossile brændstoffer senest i 2029,” står der i den reviderede strategi for 2024-2028.
Efter år 2029 kan fonden dog fortsat investere i fossile selskaber. Men det kræver, at de pågældende selskaber ”bidrager positivt til at fremskynde transitionen til et lav-emissions samfund og at opfylde Paris-aftalens mål.”
Kul og fossil ekspansion fem år endnu
Formuleringerne om de fossile investeringer er direkte videreført fra fondens tidligere strategi, og bestyrelsen har således ikke fundet det relevant at opdatere tilgangen til kul, olie og gas.
Det, der står i jeres etiske retningslinjer, er jo, at I frem til 2029 godt kan acceptere meget fossil-tunge investeringer i selskaber, der ikke er gået i gang med en grøn omstilling. Hvorfor vente så længe?
”Dengang vi lavede vores første investeringsstrategi var det den gængse tilgang til at tale om fossile investeringer. Det var det, der gjorde, at vi havde den tidshorisont baseret på den viden, vi havde for fire til fem år siden. Så skete der undervejs det i forbindelse med blandt andet Paris-aftalen, at der opstod en bevidsthed om, at det mest effektive, man kunne gøre for at komme langt med klima- og miljøspørgsmål, var at få de selskaber, der var i den fossile virkelighed, til at ændre strategi til en grøn tilgang. Og at den tilgang var mere effektiv end at smide dem ud af investeringsporteføljen. Men som du kan se af vores investeringsporteføljer, så er der ikke nogen fossile investeringer.”
Men nu har I jo netop lige lavet en ny investeringsstrategi. Paris-aftalen er fra 2015 - altså før jeres forrige investeringsstrategi. Og de fossile selskaber, som i dag ikke allerede er i gang med at omstille sig til fossilfri energi, er jo typisk virksomheder, som det ikke er muligt at påvirke ved aktivt ejerskab, og som i mange tilfælde har planer om at lave nye udvindinger. Jeres kapitalforvaltere læser vel jeres strategi og jeres etiske retningslinjer. Hvorfor ikke skrive klart, at den type sorte selskaber vil I ikke have i porteføljen?
”Vores erfaring er, at der ikke kommer nogen fossile investeringer ind i vores porteføljer. Men principielt har du jo ret. Vi burde kigge på den formulering igen. De etiske retningslinjer kan godt opdateres undervejs i strategiperioden.”
Ikke frontløbere
Men det jeg ikke forstår, er, at I stadig accepterer, at Nordea-fonden kan investere i fossile selskaber, som ikke følger principperne i Paris-aftalen. Og det vil I endda gøre helt frem til 2029. Som du nævnte indledningsvist, så er det her et eksempel på nogle holdninger, som typisk flytter sig over tid. Og alle, der følger det her område, ved jo, at den tilgang er utidssvarende. Det er jo længe siden, at det var normen, hvis man går op i bæredygtighed. Så er der nogle i fondens bestyrelse, der har glemt at følge med udviklingen?
Jeg ser det ikke som manglende rettidig omhu
”Hvis man kigger rundt på andre investorer i fondsverdenen eller pensionsselskaberne, så er der rigtig mange steder, hvor de etiske retningslinjer har de samme formuleringer, som dem vi har. Så jeg ser det ikke som manglende rettidig omhu. Det er en tilgang, vi hele tiden har haft. Men som sagt så har vi ikke nogen investeringer i fossile brændstoffer og har heller ikke haft det.”
Men skulle I så ikke skrive det ud af strategien?
”Jo, det kunne man måske godt. Men igen - det er en beslutning bestyrelsen må tage, når de igen skal kigge på de etiske retningslinjer. Og det kan da godt være, at det er en af de formuleringer, der står for skud i næste runde. Vi er ikke nødvendigvis frontløbere, og det er ikke alt, vi gør, der er perfekt. Men vi anstrenger os for det.”
